Referat fra mødet:
Mødedeltager:
– Else Visgaard
– Lone Givskov
– Maxine Thoustrup
– Sigrid Antonsen
– Carsten Frank Hansen
– Jørgen Bloch Lauritsen
Afbud fra:
– Karen Marker
– Birte Svendsen
Jeg tænker vi skal snakke lidt om året der er gået og om 2024
Jeg håber selvfølgelig I alle vil fortsætte med at hjælpe rehab golferne.
– Sigrid ønsker at holde en pause
– Jørgen Bloch Lauritsen er ny hjælper i teamet.
Velkommen til Jørgen
Alle øvrige ønsker at fortsætte med udendørs Rehab Golf.
Vi går helt sikkert glip af penge, som vi kan søge til projektet.
Jeg vil gerne, hvis der er nogle ildsjæle, som vil tage den opgave at søge de forskellige steder. Det er ikke min spidskompetence.
Jørgen har tidligere været med til at søge fonde mv. så Jørgen tog opgaven.
Der er lidt arbejde med opgaven, så gruppen må gerne bestå af to eller tre personer.
Der er frit med hensyn til forslag med hvad evt. penge skal gå til.
Det kan være til sommer- eller juleafslutning, men kan også være til en tur med Rehab golferne til en af de andre golfklubber i området, der har Rehab Golf.
Har I nogle forslag til ændringer af projektet, så tag dem med, eller send dem på mail til mig på halling@boutrup.nu, så vil jeg skrive dem ind her i listen
Vi fortsætter i 2024 som 2023.
Halling har lavet en oversigt over hvor mange spillere der har været og hvem der har meldt afbud i god tid, meldt afbud på dagen eller udeblevet.
Halling laver en vagtplan for 2024, som vi så kan rette til undervejs.
Der laves også fortsat lister over spillere til hver uge som offentliggøres senest onsdag aften.
Vi har tidligere præciseret overfor Rehab golferne vigtigheden af at melde fra i god tid, så vi ikke står om fredagen med hjælpere der kørt forgæves eller nogle Rehab golfere der ikke har nogen at spille med.
Det holder vi stramt fast i.
Mogens Olesen har givet udtryk for, at han gerne vil være med på en bold fra 2024. Så jeg tænker han kommer på bold med Niels som spiller ca. 3-4 huller.
Niels starter altid på hul 9
Henning fortsætter med at starte på hul 9 kl. 9.45
Det binder så en hjælper til Henning, men når Henning tager hjem, kan hjælperen evt. gå over og spille på bolden med Niels og Mogens.
Denne bold kan undtagelsesvis godt være en 5 bold, når vi ved Niels ikke spiller alle huller.
Vi skal ha’ lært nogle af Rehab golferne at de skal komme i god tid, så vi kan være klar på hullerne kl. 9.30
Lone og Carsten har det med at komme i sidste øjeblik.
I februar 2024 skriver jeg ud til alle Rehab golfere, hvor de alle skal give tilsagn om de er med i 2024
Der er i princippet ingen norm for hvad man skal fejle for at spille Rehab Golf.
Vi kræver ingen visitation fra læge eller fysioterapeut. Dog skal de visiteres til evt. køretøjer, med mindre vi ved selvsyn kan vurdere behov for køretøjer.
Alle Rehab golfer og hjælpere skal være med i vores Messenger gruppe “Rehab-golf“
Det er her der skal meldes fra, hvis man er forhindret en fredag.
Dette gælder dog ikke hjælpere, vi har vores egen Messenger gruppe “Rehab-Golf hjælpere“, hvor vi kan skrive sammen.
————————————————————–
Rehab Simulator Golf
I perioden fra 1. november til 31. marts spiller nogle af rehaberne simulator golf.
Der er plads 8 spillere, hvoraf de 2 skal være hjælpere.
De 6 rehabgolfere som var med i sæsonen 2022-23 har førsteret på pladserne i 2023-24.
Der er 2 som er på venteliste og kan komme med hvis der er afbud til en fredag.
Planen for 2023-24 er sat og alle har betalt.
Plan for Rehab Simulatorgolf 2023-2024
Vi er 4 faste hjælpere og 1 reserve til simulator golf:
– Else Visgaard
– Maxine Thoustrup
– Carsten Frank Hansen
– Halling Boutrup
Reserve:
– Jørgen Bloch Lauritsen
Lone har ønsket at holde en pause, så Carsten har fået Lones plads.
Vi spiller 3 rehab golfer og 1 hjælper på hver bane.
Vi har 2 timer hver fredag fra kl. 10.00 til 11.55
Hvis maskinerne er optaget efter os, skal vi sørge for at få logget ud, så dem der skal ha’ maskinen efter os kan starte kl. 12.00
I behøver ikke at slukke maskine, blot logge alle spillere ud.
Er der ingen efter os, lukker maskinen selv ned når tiden er udløbet.
God fornøjelse med simulator golf
Vi har en tid tirsdag den 31. oktober kl. 14.00 til 16.00 ved en maskine, hvor vi kan blive genopfriske fra sidste år.
I skal ha’ rene bolde (uden tusch) og rent udstyr med.
I skal ha’ alm. sko på, kondisko eller travesko er OK.
Til Rehab Simulator Golf har vi også 2 Messenger grupper:
– “Rehab Simulator Golf” – Det er den rehaberne skal melde fra på,
her skal vi også være på.
– “Rehab-Simulator Hjælpere” – Det er den vi bruger intern.
Ref. den 29. oktober
Halling