Om

KORT OM REHAB-GOLF – EN METODE FRA TYSKLAND

Rehab-golf er brugt som led i rehabilitering efter hjerneskade fx blodprop i hjernen (stroke)

Rehab-Golf er et normalt golfspil, som er tilpasset, så selv meget svært handicappede kan være med og få stor gavn og glæde af det. Rehab-Golf er en hyggelig og sjov metode til at få lidt ekstra træning.

For at kunne deltage skal man kunne stå oprejst og bruge mindst én hånd samt være i stand til at gå nogle få skridt. Kan du ikke gå mere end det, har klubben el-scootere eller buggy til rådighed,, så alle kan komme med rundt.

Rehab-golf giver livskvalitet

Træning og socialt netværk med ligesindede

Rehab- golf blev startet op af Hans Møllegaard i Roskilde, efter at han i 1996 selv fik et slagtilfælde med efterfølgende venstresidigt hemiparese, det vil side nedsat muskelkraft eller lammelse i hele venstre side.

Baggrunden for opstart i Holstebro:

I mit ( Anne Christine) daglige arbejde som fysioterapeut med rehabilitering og genoptræning af personer med neurologiske sygdomme, havde jeg efterhånden nogle stykker der inden sin blodprop havde spillet golf. Flere udtrykte et ønske om at komme til at spille golf igen, men havde svært ved at se hvordan dette skulle kunne lade sig gøre.

Jeg begyndte derfor at undersøge sagen, og faldt over klubben i Roskilde. Jeg kontaktede Hans Møllegaard som inviterende mig over til Roskilde.
En meget tidlig morgen i august kørte Bo og jeg til Roskilde for at nå spilstart kl. 9.30 🙈
En fantastisk dag med høj solskin og 26 grader, og en inspirerende snak med såvel spillere som hjælpere, gav mig blod på tanden og selvfølgelig skulle den mulighed også gives til andre herover i Vestjylland.
Jeg kontaktede Holstebro golfklub som med det samme var med på idéen. En måned efter besøget i Roskilde var de første spillere på banen i Holstebro.